Fra Tørring til Paradiset – turen

DAG 1 – Tørring til Naturcenter Koutrupgård

Ruten starter i byen Tørring og følger Gudenåen

Landskabet slutter sig om åen, og de små samlinger af gårde der findes over strækningen, vidner om et rigt liv i en svunden tid. Naturen omkring udspringet for Skjern Å og Gudenåen er noget af den sidste rest, af Danmarks omrindelige skov. 

VANDRERUTE VED TØRRING

Torsdag eftermiddag parkerede jeg bilen ved svømmehallen i Tørring. 

“Endelig af sted” tænkte jeg, imens vanddunken blev fyldt ved kirkens vandhane.

Fra Kirken i Tørring fulgtes en lokal vandrerute markeret med “rød” ud af byen i sydlig retning. Jeg krydsede Hovedvej 13 og fortsatte mod syd og krydsede Gudenåen for at finde parkeringspladsen hvor flere vandreruter mod nordvest startede fra. 

På parkeringspladsen viste en tavle de forskellige vandreruter. Jeg ville kombinere dem for at blive på nordsiden af åen, som var den mest tørre side – det havde jeg læst i en folder om området.

GUDENÅEN SYD FOR TØRRING

Gudenåen syd for Tørring var kun et lille vandløb. Ruten skiftede flere gange spor mellem vandreruter markeret med “gul” eller “rød”. Det var en fordel at jeg havde tegnet dem ind 1:25000 papirkort, for nogle gange var der langt mellem markeringerne. 

Landskabet var let kuperet, skiftevis med tæt krat og bakkede åbne landsker. Flere dyrefolde passeres hvor græssende køer, geder og får hyggede sig i eftermiddagssolen.

Inden Naturcenter Koutrupgård valgte jeg afstikkere til udspringene for Gudenåen og Skjern Å. Stierne til begge var fint skiltet. Udspringet for Skjern Å lå idyllisk i landskabet omkrandset af tæt bevoksning og et vådområde. 

Efter at have set Skjern Å gik jeg lidt tilbage hvor jeg kom fra, og krydsede indhegningen for at fortsætte mod Naturcenter Koutrupgård. Her var teltplads, vand, og toiletforhold. 

Der var allerede godt gang i teltpladsen med gladede mennsker. På forhånd havde jeg besluttet mig for den mere afsidedesliggende shelterplads længere mod vest, så jeg fortsatte videre. Hvor Hærvejen krydses fortsatte jeg ca. 100 m mod nordvest og for at finde shelterpladsen der lå tilbagetrukket fra vejen.

SHELTERS VEST FOR NATURCENTER KOUTRUPGÅRD

På stedet var der ikke vand. Til gengæld en flot aftensol fra de jordvolde der omkransede shelterpladsen. 

Med stop undervejs for at spise chokolade, knipse foto, og udforske seværdigheder, brugte jeg ca. 3 timer på at gå dagens distance.

DAG 2 Koutrupgård til Hundsø i Løndal Skov

Skiftende landskaber og natur langs den jyske højderyg opleves, samtidig med at byerne Nørre Snede og Vrads besøges. Der er meget at opleve på denne strækning, og for nogle vil 8 timer til dagens distance være for lidt. Sørg for at have god tid og en nødplan hvis vejret er udfordrende. De prægtige bakker efter Lystrupminde øst for Vrads er en endelig markering af, at ruten skifter karakter.

VEST FOR KOUTRUPGÅRD

Jeg havde ladet teltdøren stå åben for natten, og blev vækket fredag morgen af solens varme stråler. Fuglene underholdt med sang og opvisning i hurtigflyvning imens jeg nød morgenkaffe og havregrød (i den rækkefølge).

En tidlig start på dagen var nødvendig for ikke at få en presset tidsplan. Jeg ville have god tid til at “opleve oplevelsen” undervejs, og ville ikke styre mod et bestemt slutmål.

Fra Shelterpladsen fulgtes grusvejen mod nordøst i retning Rørbæk Sø. Ved  indhegningen i T-krydset viste “gul” at jeg kunne krydse dyrefolden gennem lågen, og videre ind i krattet og bakkerne. 

FORVIRRET ?
HYGGELIGE MØDER

Hvor flere stier mødtes, svingede jeg mod Ballesbækgård og fortsatte langs sydsiden af Rørbæk Sø

Min rute fulgte ikke “gul” hele tiden, men skiftede mellem stier, skovveje, dyreveksler, for til sidst at nå frem til søens bred. Jeg fortsatte mod Fårebanke, og så de flotte væddere der kiggede mærkværdigt på ham med kun to ben (mig).

Stien fortsatte over banken, og nu havde jeg vand på begge sider og blå himmel. Et pragtfuldt syn. 

FÅREBANKE VED RØRBÆK SØ

Fremme ved Vester Mølle hvor også Skjern Å kanofart og en put n’ take lå kunne købes is med mobil-betaling eller kaffe for mønter. Jeg havde lyst til is og kaffe – men ingen mønter, og en aftale med mig selv om slukket telefon, så det blev til “nej tak”

I en bygning længere fremme var der et toilet og en udendørs vandhane og et toilet.

Fra Vester Mølle fulgtes en asfaltvej i nordlig retning. Fra bakketoppen ved restaurant Rørbøk Sø var et flot syn tilbage mod Fårebanke. Jeg fortsatte ca 500 m ad asfaltvejen og svingede mod øst ind i skoven. Ruten fulgte “gul”, men afbrød ca. midt i skoven, for at gå zig zag af skovveje indtil mødet med Hærvejen.

HÆRVEJEN MOD NØRRE SNEDE

Hærvejen lå flot i den dybe skov, og der var ikke andre end mig helt frem til Nørre Snede, hvor Jyllandsgrunden passeredes i den sydlige udkant.

Jyllandsgrunden var det danske epicenter for produktion af elmaster og telefonpæle efter Anden Verdenskrig. I dag er det et større åbent område til fritidsaktiviteter for lokale. En tavle i vejkanten fortalte på en fin måde om historien.

I Nørre Snede var planen at tanke vand fra byens kirke og bagefter indtage tortilla med dåsemakrel. Vejret var pragtfuldt og det var hyggeligt at betragte borgerne i den travle bymidte. Jeg blev revet med af stemningen, og flottede mig med kaffe og chokolade fra Kafferisteriet. Kvinden i butikken kunne virkelig lave god kaffe!

Tortilla med makrel blev byttet til en frisksmurt sandwich fra slagteren i Brugsen – og jeg kunne gå på skyerne nu.

Fra Nørre Snede gik jeg i nordlig retning ud af byen og bandt forskellige skove sammen ved at kombinere skovveje og stier. I Palsgård skov gik jeg bare på mavefornemmelsen og en kompaskurs, og det føltes befriende.

KUNSTEN AT LYTTE TIL MAVEFORNEMMELSER

Vrads kom til syne efter Grane Plantage. Byen havde noget tjekket over sig ved en blanding af gammelt og nyt. Nogle af husene var udsmykket flot, og det var ikke så mærkeligt, at byens borgere smilede som de gjorde. Her var ro og rart.

VRADS

Købmanden havde is i fryseren og et keybord sat til en forstærker udenfor. Jeg havde egentlig ikke planlagt at stoppe i Vrads, men ville gå glip af at opleve byen langsomt. 

En is tungere og i højt humør gik jeg i østlig retning mod Lystrupminde. Klokken var ca. 1530 og det føltes for tidligt at slå telt op. Vejret var lækkert og jeg havde følelsen af at ville opleve mere. Øst for Vrads var der fri teltning i Snabegård Plantage og det var sidste mulighed. Alternativt skulle jeg fortsætte til teltpladsen i Løndal Skov vest for Hundsø, og der var flere timers gang. “videre .. kom nu, videre” tænkte jeg, og fulgte asfaltvejen øst ud af Vrads forbi Vrads station. 

Ved Lystrupminde startede bakkerne for alvor. I et kort sekund overvejende jeg at tape fødder for at forebygge vabler, men slog det hen. 

I bagklogskabens klare lys skulle jeg have tapet fødder, for varmen i støvlerne og de mange bakker var hårde for hæl og forfod. 

Det var betagende at opleve så varieret natur i løbet af en dag. Fra urgammel skov i Tinnet Krat og Vester Krat, til hedeområder og flade landskaber, skove med moser, og nu de imponerede bakker i Velling Skov syd for Silkeborg.

VELLING SKOV

Solen havde en flot farve og kunne skimtes gennem trækronerne. Jeg så et par af Rød Glente svæve over hinanden og lede efter noget at spise. De fløj legende og prægtige, og beherskede vinden.

I Løndal Skov var jeg lidt uopmærksom og passerede vejen som førte direkte op til teltpladsen. På mit 1:25000 kort manglede vejen. Senere fandt jeg ud af ved at se et 1:50000 kort, at vejen var fjernet fra det først kort for at give plads til skovens navn. 

Det gjorde ikke noget, for jeg nåede frem til Hundsø og gik straks i gang med at rense vand til aftensmanden. En opgave jeg skulle have løst uanset om jeg var kommet tidligere frem til teltpladsen.

I den bløde skovbund kom teltet op. Brænderen kom i gang med at koge vand til aftensmad og kaffe – fantastisk dag

DAG 3 Løndal Skov til Brasenkas i Paradiset

De øde skove syd for Salten Å skiftes ud med områder, hvor skove og søer er flettet ind i hinanden. Bakkerne her byder på postkortagtige udsigter.

Ruten slutter i Sønderskoven syd for Silkeborg, i den del af skoven som hedder Paradiset. Træet med hullet står nordligst på halvøen Brasenkas og markerer turens slutning.

LØNDAL SKOV

Jeg vågnede klokken 8 og havde sovet for længe – men havde sovet godt. Der var lidt chokolade tilbage, som straks blev spist og brænderen blev tændt. Kaffe og havregrød – og så pakke roligt sammen. 

Den ene bakke afløste den anden, og det var hele tiden spændende at se hvad der gemte sig på den anden side. Jeg havde en større landevej som opfang mod øst, så kortene blev gemt væk i lommen, og jeg gik bare på fornemmelsen.

GODMORGEN FRØKEN STÅLORM

I løbet af turen indtil nu havde jeg kun mødt mennesker. Efter krydsningen af Salten Å var der pludselig andre ude at gå tur. Der var også mange cykelmotionister. De hilste venligt imens de skyndte sig videre i tætsiddende spraglede cykeldragter. 

Flere steder hyggede unge sig med at bade i søerne og nyde kolde øl. Dejligt at se i en tid hvor der oplevedes mange begrænsninger i Danmark og resten af verden. 

De sidste 5 – 10 km var skovområderne mere spredte mellem veje og bebyggelser. Jeg syntes det var facinerende at se de flotte boliger der lå i skovene ud til søerne. De ældre huse havde en flot udstråling.

#NoFilter

I Paradiset satte jeg tempoet ned og prøvede at nyde turens sidste kilometer mest muligt. Musik hørtes fra både der sejlede på søerne. Helt fremme ved Brasenkas havde nogle selskaber dækket op til picnic i skoven. Det så hyggeligt ud. 

Jeg fik øje på træet med hullet og gik langsomt frem mod det – “er det virkelig allerede nu turen slutter?” Vejret var lunt, lidt vind i trækronerne, og det føltes godt at turen slutte præcis her.

TRÆET MED HULLET

EFTER TUREN

Jeg startede ud sidst på eftermiddagen, og fik 2 overnatninger. Det gav en god følelse af at være sådan rigtig på tur, at have 2 overnatninger.

Starter du ud om morgenen, kan turen gennemføres med 1 overnatning. I så fald anbefaler jeg overnatte efter Vrads i Snabegård Plantage. Efter Snabegård Plantage skifter ruten karakter til markant mere kuperet, og her er det er en fordel at gå på friske ben.

Du kan sikkert gå turen hurtigere end mig. Gør det til din egen tur, huske hyggen og at “rejse langsomt”.

/God tur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *